Identiteten bag Klinik Q illustrerer universet af velvære, skønhed og drømme, som er det universelle hos Tascha Spure Novaa i klinik Q. Skønhed bliver nærmest en kunstform.
Drømme og ønsker realiseres og klinik Q er den ledende stjerne.
Professionalisme, velvære og skønhedsforandring er nøgleordene, der udspiller sig i de smukke, klassiske rammer, som huser klinikken.
ELEGANCE OG SKØNHED
Det fine antikva logo, med de elegante fødder og de fine linier, signalerer det klassiske og giver et elegant udtryk.
Elegant, originalt og klassisk – både i ydelser og klinikkens fremtoning.
STJERNEN I HORISONTEN
Den grafiske fremstilling af stjernen, stjernen i horisonten, står for målet, ønsket og fremtidens forandringer. Noget at stræbe efter, ønske og drømme om. Skønhedsforandringer der transformerer og ophøjer.
Stjernen er samtidig symbol på laserstjernen, redskabet til forandring.
PERSONLIGE RØDDER
Tascha Spure Novaa står bag Klinik Q. Hun er Klinik Q, hvorfor synliggørelse heraf er af betydelig karakter. Den personlige betjening og det meget personlige og unikke navn giver Klinik Q personlighed, karakter og menneskeligt dna – og ikke mindst skaber det genkendelse hos klienterne.