I mit virke som ekstern grafisk designer, har jeg løst en lang række af forskellige opgaver for den globale Esbjerg-virksomhed, ANDRITZ Feed & Biofuel Technologies.
Herunder kan du se et lille udsnit af de opgaver, jeg har bidraget med. De dækker over alt annoncering globalt for de 5 områder; animal feed, aqua feed, pet food, biomass and waste. Alt brochure materiale fra company profile, image brochurer, produktbrochurer, datablade og nyhedsmagasiner. Jeg har udviklet grafik til ca 30 messestande på årsbasis, der strækker sig fra 20 m² til 270 m². Yderligere har jeg udviklet merchandise samt håndteret intern kommunikation i form af mindre kampagner og nyhedskommunikation.
Alt dette er udarbejdet til brug i hele verden, og i henhold til virksomhedens globale design manual.
Derudover har jeg varetaget koordineringen i forbindelse med tilblivelsen af alt dette materiale, og eftersom ANDRITZ er en global virksomhed med afdelinger over hele verden, har der til tider været mange interessenter involveret.
Kontoret i Esbjerg, som jeg har været tilknyttet, fungerer som marketing leverandør til alle virksomhedens afdelinger rundt om i verden, hvorfor jeg også har varetaget diverse ad hoc opgaver, der er kommet ind fra den globale scene.